Søg

Salgs- og leveringsbetingelser

Kontakt Lund & co Reklamebureau

Det er vort mål, at vore kunders projekter skal gennemføres effektivt og tilfredsstillende for begge parter. Samarbejdet gennemføres altid med en positiv, professionel og ansvarlig holdning, hvor alle yder en indsats for at opnå det bedst mulige resultat.

Markedsføringsprojekter udføres efter regning og efter udarbejdet budget. Lund & co udarbejder budgetter uden debitering, mens udviklings- og forprojekter, løsningsbeskrivelser o.lign. betales efter medgået tid.. Alle opgivne priser er excl. moms og angivet i DKK. Evt. udlæg til fragt er ikke incl.. 

Budgettets varighed

Budgetter er gældende i 30 dage. Ved godkendelse fremsendes e-mail, som skal indeholde evt. afvigelser og ændringer og er gældende som godkendelse og ordrebekræftelse. Ydelser, som ikke specifikt er nævnt i budgettet, faktureres efter regning.

Betaling

Betalingsfristen er netto kontant. Der tilskrives renter i forbindelse med betaling senere end 14 dage. Hvis fastbudget ikke er udarbejdet, faktureres efter pris pr. anvendt time. 

Ved projektstart fremsendes a/c-faktura på 1/3-del af projektprisen. Ved designgodkendelse/korrektur fremsendes a/c-faktura på 1/3-del af projektprisen og ved levering fremsendes slutfaktura på projektet.

Udført arbejde faktureres månedsvis eller ved levering.

Udskydelsesret

Ingen af samarbejdsparterne er berettigede til at udskyde leverancer uden skriftlig aftale og et varsel på mindst 14 dage pr. udskydelse. Udskydelse kræver, at der udarbejdes og godkendes en ny tidsplan.

Levering og kundetest

Godkendt design kan ikke ændres løbende, når produktionen er igangsat. Evt. ønskede ændringer efter igangsætning faktureres særskilt. Leveringsomfang indeholder ikke indholdsudarbejdelse eller -upload uden særskilt skriftlig aftale. Hjælp til indholdsudarbejdelse og -upload faktureres efter medgået tid. 

Leveringstid fastsættes af Lund&co efter bedste skøn og i overensstemmelse med de forhold, der foreligger ved opgavens start. Det påhviler kunden at gennemteste og indrapportere evt. fejl og mangler på udførte opgaver, senest 8 dage efter endt udvikling/fakturering. Rettelser og ændringer vil herefter blive udført efter medgået tid. Efter denne periode betragtes det leverede som godkendt.

Efter Lund&co’s valg vil mangler enten blive afhjulpet, omleveret eller købesummen vil blive krediteret køberen.

Forandring af eller indgreb i det solgte uden Lund&co’s skriftlige tilladelse fratager Lund&co for ethvert ansvar og enhver forpligtelse i forhold til det leverede.

Ved bestilling af en specialtilrettet ydelse som webdesign/udvikling bortfalder fortrydelsesretten jvf. Forbrugeraftalelovens § 12. Særligt tilpassede og specialudviklede produkter kan ikke garanteres nogen funktionalitet forud for leveringen.

Underleverandører

Lund & co ’s underleverandører kan have indskrænkninger i retten til at overdrage eller anvende materiale fra Lund & co. Disse indskrænkninger er gældende for kunden, som ikke kan erhverve en bedre retsstilling over for tredjemand end Lund & co har over for underleverandøren.

Tavshed

Medarbejderne hos Lund & co er underlagt tavshedspligt om alle forhold, som vedrører kundens virksomhed, projekter og oplysninger. Tilsvarende forpligtelser pålægges underleverandører.

Navngivelse

Lund & co har ret til at blive navngivet som producent af websites og andre leverancer. Lund & co kan anvende et givet projekt som reference i Lund & co’s markedsføring.

Opbevaring

Alle projektdokumenter opbevares digitalt i 1 år. Opbevaringen er gratis. Evt. fejl i forbindelse med opbevaringen berettiger ikke kunden til at rejse krav.

Erstatningsansvar

Lund & co indestår for, at ydelser og brugen heraf ikke krænker andres markedsføringsrettigheder i DK; men er ikke ansvarlig for følgetab og indirekte tab herunder driftstab, selvom Lund & co vidste eller burde vide om muligheden for sådanne tab. Der ydes ikke nogen form for garanti på varer eller ydelser. Værneting er Esbjerg.

Hosting / webhotel

Abonnementet løber fra oprettelse og 6 måneder frem. Herefter forlænges abonnementet automatisk hver 6. måned til en ny abonnementsperiode. Alle hosting-produkter forudfaktureres for en periode på seks måneder og kan senest opsiges skriftligt med 30 dages varsel til udløb af en abonnementsperiode. 

Lund&co refunderer ikke betalinger for webhotel, såfremt kunden ønsker at opsige og nedlægge sit produkt midt i en periode men leverer naturligvis altid ydelsen i den forudbetalte periode, såfremt kunden ønsker det. 

Lund & co tilstræber, at vore hosting-services er i drift 24 timer i døgnet, 365 dage om året. Lund & co er dog berettiget til at afbryde driften, når særlige tekniske forhold, herunder vedligeholdelse og reparation, gør det nødvendigt. Lund & co forbeholder sig ret til at analysere ind- og udgående trafik for spor af brud på sikkerheden i kundens afvikling af hosting-services. Ved software/CMS fejl er det normalt kunden selv, som står til ansvar for systemet med mindre andet er aftalt skriftligt. Lund & co frasiger sig ethvert ansvar for tab af indtjening eller data.

Lund & co foretager løbende backup af data til brug for eventuel reetablering. Backup omfatter filer og databaser i én revision. Maildata er således ikke omfattet af backup, og det påhviler kunden at tilkøbe backup heraf eller på anden vis sikre maildata.

Mailabonnementer og -oprettelser er underlagt samme forretningsregler mht. abonnement. Det vil sige lagring, løbetid og opsigelse m.m. Lund & co yder support på samtlige hosting produkter. Henføres fejl til kundens misligholdelse eller forkert opsætning, forbeholder Lund & co sig ret til at fakturere kunden den til enhver tid gældende timepris for support. Anvender kunden Lund & co’s ydelse for akut hjælp faktureres kunden den til enhver tid gældende forhøjede timepris for support ved akut hjælp i og uden for kontortid.

Alle web designs og programmeringsopgaver udført af Lund & co tilhører kunden ved betaling. Ejendomsretten overgår først til kunden når ethvert tilgodehavende er betalt. Det er kundens ansvar at sikre sig at al leveret materiale til udførelse af websitet er af lovlig natur og ikke krænker gældende copyrightlovgivning.

I forbindelse med evt. kompatibilitetsproblemer ved hosting gennem andre udbydere, betaler kunden for evt. tidsforbrug i forbindelse hermed.

Browser support

Alle websites udarbejdet af Lund&co er testet og optimeret til funktionelt at fungere i alle moderne browsers, hvilket inkluderer, men ikke begrænset til, Safari, Google Chrome, Internet Explorer 10 og Internet Explorer 11.

Der stilles ingen garanti for at websites udarbejdet af Lund & co visuelt matcher det godkendte layout i andre browsers udover Safari, Google Chrome, Internet Explorer 10 og Internet Explorer 11. Herudover stilles der ingen garanti for at websites udarbejdet af Lund&co vises ens i alle browsere, styresystemer og/eller på alle enheder, da hver enhed, styresystem og browser teknisk har hver sin måde at rendere/gengive websites på.

Ændring af betingelser

Lund & co forbeholder sig ret til løbende at ændre de i ovenstående gældende betingelser uden varsel.

Reklamebureau